“Erik på 10 mdr. og mor her har nydt at gå til BabySigning sammen! Mor har lært en masse gode og brugbare tegn, og de tegn, som giver mening for os, benytter jeg i det daglige. Det er skønt at se, hvordan Erik begynder at genkende tegnene og
dermed bliver forberedt på, hvad der skal til at ske, og lige pludselig kan han selv vise mig og hans omgivelser, hvad han har brug for vha. Tegnene. At han kan kommunikere med os, inden de sproglige færdigheder er udviklet, er så meningsgivende!

Det unikke ved at gå på selve holdet er, at Erik er sammen med andre babyer, og at de kan spejle sig i hinanden, ligesom læringen foregår gennem sange og rytmik;
det er et kæmpe hit for Erik og babyer generelt.

Pernille, der har holdet, har en indlevelse og positivitet, som klart smitter af på de kære små, og de små får lov til at lege og røre ved alle de
spændende medbragte sager. Erik og jeg vil klart anbefale holdet”

– Mor til Erik, 10 mdr.

“Jeg har gået til BabySigning med begge mine børn og har virkelig haft nogle dejlige timer med de små i rammerne af rytmik, sjov og babytegn.

Pernille er professionel, engageret og meget dygtig til at lave en time, som er til babyerne – de elsker hende og hendes sange, dyr, trommer, hemmelige kasser,
sæbebobler osv.

BabySigning har lært os en masse gode sange, som vi bruger meget herhjemme. BabySigning har bidraget til, at vores børn føler sig forstået og de har fået lyst til at kunne kommunikere (fordi det giver mening med et
fælles (tegn)sprog)

Varme anbefalinger til alle
der er på barsel (forældre og barn) – det er hyggeligt, sjove og lærerige timer der venter med BabySigning” 
⭐⭐⭐⭐⭐
– Mor til N, 6 mdr.

Pernille får de varmeste anbefalinger fra min søn og mig. hyggelige timer har vi haft med fokus og plads til børnene. Vi har sunget en masse sange og lært en masse tegn. Der har også været plads til leg og dans. “
– Mor til E, 6 mdr.

Min datter Frida var en lille purk på 4 måneder, da vi startede til Babysigning hos Pernille. Hun skulle lige have tid til at vende sig til de andre babyer og Pernille. Efter et par gange var der dog stor glæde hos Frida, hver gang Pernille begyndte at synge og lave tegn.

Vi bruger babysigning dagligt og vi nyder at synge sangene, som vi har lært.
Pernille er nærværende og er god til at være opmærksom på det enkelte barn. 
Pernille har det varmeste anbefalninger fra os ❤️”

– Mor til Frida, 4 mdr.

“Et rigtig godt forløb, som min dreng og jeg har nydt at deltage i. Vi har lært en masse tegn på en sjov måde, og hvordan vi kan fortsætte med at bruge dem derhjemme.

I forhold til rytmik, har jeg fået inspiration til lege derhjemme, hvilket mit ældste barn på 2,5 år også har syntes har været sjovt at være med til.
Et forløb jeg klart vil anbefale til andre.”

– Mor til dreng, 5 mdr.