Jeg er stolt af at have denne gruppe samarbejdspartnere med mig.
Hver og en er jeg meget taknemmelig for, både i forhold til støtte,
inspiration, sparring, motivation og udvikling af ideer – tak for jer.

Elisa Luna, Elisaluna.dk
Elisa er IBCLC, ammespecialist og menneskeligt opslagsværk. Hun ved, om ikke alt så i hvert fald det meste, om amning, hvorfor hun også er et kæmpe forbillede for mig som ammevejleder. Er jeg selv i tvivl og har behov for vejledning i forhold til amning, vil jeg til hver en tid spare med Elisa.

Elisa er kærlig, nærværende og interesseret, og sammen med Elisa finder man altid den rette løsning – uanset hvilken udfordring amningen giver. 

Charlotte Irgens, Simpel fødsel
Charlotte er privat jordemoder i Nordjylland. Hun er varm, kærlig, åben, imødekommende og nysgerrig, og som gravid er man helt tryg i hendes hænder. 

Hos Charlotte kan du bl.a. få fødselsforberedelse, gravidYoga, graviditetsmassage, rebozo og efterfødselsYoga.

Astrid Givard, En ANDEN start
Astrid er doula, coach, ammerådgiver og stilfter af Doulanetværket. Hun er kærlig, imødekommende, nærværende, rolig og utrolig tryghedsskabende. Astrid er en vidensbank, som gerne deler ud, mens hun får en trygt i havn. Astrid er et kæmpe formillede for mig, og jeg ville personligt elske at have hende som doula.

Hos Astrid kan du bl.a. få doulahjælp, coaching, fødselsforberedelse, ammehjælp og rebozo.  Ligesom hun også har flere tilbud til dig, som desværre her mistet en baby.

Birgitte Kassa, Min familievejleder 
Birgitte er slynge- og bærevejleder, familie- og parterapeut og ammevejleder. Hun er sød, glad, immødekommende og yderst kompetent. Birgitte ved, hvad hun snakker om.

Hos Birgitte kan du bl.a. få familie- og parterapi, 
slynge- og bærevejledning, ammevejledning, efterfødselstræning og børne- og familieyoga.

Anette Straadt, Æblebørn.dk
Anette er sygeplejerske, sundhedsplejerske og kostterapeut. Anette mener, at et sundt barn, har det godt både indvendigt og udvendigt, hvorfor hun arbejder holistisk med børnenes sundhed.

Astrid er en vidensbank inden før sundhed, særligt når det handler om børn, og jeg er utrolig glad for vores samarbejde og sparring. 

Rebecca Wilms, BabySigning
Rebecca er grundlæggeren og idekvinden til BabySigning, og hun ved mere eller mindre alt, der er værd at vide om babytegn, hvorfor jeg er meget taknemmelig for vores samarbejde.

Rebecca er glad, smilend, lattermild og kreativ, og hun tilbyder holdundervisning i BabySigning.